Men så døde mormor
Men så døde mormor er en roman, der bygger på virkelige hændelser, og bagsideteksten lyder:
Hovedpersonen og fortælleren Susanne vokser op i provinsen i 1970’erne.
Udadtil er familien både almindelig og velfungerende. Forældrene er højtuddannede, de er ikke voldelige, de drikker ikke, og Susanne er glad for sin lillesøster Signe.
Da Susanne er 29 år gammel, dør hendes elskede mormor, og samtidig forliser endnu et af mange kæresteforhold. Hun begynder på et længere forløb hos en psykolog, og efterhånden indser hun, hvad hendes forældre ikke var i stand til at lære hende.
Men så døde mormor er en medrivende fortælling om et hverdagsliv på godt og ondt – et underspillet drama, som trækker tråde mange år frem.
Et uddrag af bogen
Min mor nipper til sin varme te og udstøder et suk.
”Når Susanne en sjælden gang græd, skulle jeg bare give hende bryst, og så faldt hun til ro. Men det virker ikke på Signe – hun græder og græder, til hun falder i søvn af udmattelse.”
Hun sukker igen.
”Mn,” siger rmin far og trækker på skuldrene.
Han drikker sin te i store slurke, mens han skeler til Berlingske Tidende, der ligger på sofabordet, og han tager en købesmåkage fra den runde dåse med billedet af damen i syrenfarvet kjole og soldaten i rød jakke og høj hat.
Så bryder min mor tavsheden.
”Måske har jeg slet ingen mælk til Signe? Fordi Susanne spiste det hele?”
Køb eller lån bogen
Køb bogen, hvor du plejer at købe bøger, eller direkte hos forlaget: https://www.forfatterskabet.dk/produkt/men-saa-dode-mormor/
Bogen kan lånes på biblioteker landet over.
Bogen i medierne
Medrivende bog om, at mobning og dårligt selvværd også kan finde sted hos børn i familier med højtuddannede forældre. Bogen vil fange mange, der selv kæmper med lig i lasten fra et på facaden fint barndomshjem. Lektørudtalelse fra DBC (bibliotekernes anmelder)
Video om bogen Se og hør mig fortælle om bogen
Artikel i Roskilde Dagblad
Interview med Fredensborg boghandel
Podcasten Tætte Talks fra DISPUK 6. maj 2021: Louise om mobning.
Podcast fra Radio Absalon
Artikel i Dansk Forfatterforening
Artikel i magasinet LIV, marts 2021
Kronik i Politiken 16/1-2021
- april 2021: Sorgens forvandlende kraft, artikel af Louise Winther på POV.international
- juni 2021: Mobning giver livslange ar på sjælen, artikel af Louise på POV international
Interview i Hendes Verden 28. juni 2021 samt på Egmont A/S’ hjemmeside.
“Når han finder ud af, hvordan jeg i virkeligheden er, slår han op”, tænkte jeg. Og fik ret. Essay af Louise Winther “At mangle”, Politiken 17. juli 2021
Heldigvis besluttede jeg at begynde at spise igen. Essay af Louise Winther “Mit livs vigtigste beslutning”, Politiken 24. juli 2020
Jeg voksede op i skyggen af en sårbar søster. Kronik af Louise Winther i Kristeligt Dagblad 10. september 2021
Artikel af Louise Winther POV International 27. oktober 2021: Min pæne familie? Dysfunktionel? No way!
Velskrevet og medrivende bog, som mange vil kunne relatere sig til – ikke mindst os, der er vokset op i 1970’erne og 1980’erne. (…) Bogen er fuld af præcise tidsbilleder og dialoger, der rammer lige i hjertet. Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Lone Rasmussen, Goodreads
Velskrevet, stram og lakonisk. Louise Winther leverer et blændende, præcist og usentimentalt tidsbillede af at være ung i 70’erne og 80’erne og alene om at finde ud af livet. Livet i en “helt normal” familie og livet inde i sig selv. Alle vi, der var unge i perioden, vil blive fanget ind af lyskeglen. Jeg vil vædde en på, at unge der læser bogen i dag, vil finde den sært aktuel. Hanne Vesti, Goodreads
Jeg fandt denne roman meget fangende. Det faktum at Louise Winther skriver en så stærk og medrivende roman om sine egne oplevelser, finder jer særdeles interessant. Emmys Bogreol, Instagram
Udover at bogen burde være en slags ’pligtlæsning’ for ungdommens hårdt prøvede mennesker, kan andre dog også drage nytte af romanen. Alle, der har levet livet på godt og ondt, kan genkende større eller mindre dele af sig selv i bogen. Boganmelderen.dk
Jeg elsker virkelig denne roman, som fik mig til at reflektere over min egen opvækst og gav mig et håb, at når det kunne lykkes Susanne, så kan det også lykkes mig. Jeg håber så meget, at der kommer flere bøger.” Frk. Bogorm, Instagram
Tak til Louise for at skrive denne bog! Den har berørt mig meget.
Margrethe, Goodreads
En utrolig velskrevet og medrivende fortælling. Fyldt med gode beskrivelser, som gør det let for læseren at sætte sig ind i. (…) Jeg kunne ikke lægge den fra mig og har allerede anbefalet den til min familie, og det samme vil jeg gøre her. Rikke Bruun Petersen, Dinboganmelder.dk
Dette er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Og hvorfor synes jeg det? Det gør jeg, da den rammer spot on. Forfatteren Louise Winther tager os, som læsere, helt ind under huden. Annemette Caspersen, Annemettes Eventyr og Pippibou
Bogen er virkelig velskrevet og kan anbefales til alle, for uanset om man kæmper med eller bare har interesse i emner som mobning, nedsat selvværd, tomhedsfølelse og tilknytningsvanskeligheder, så er disse emner desværre eviggyldige og noget, vi alle kan lære af. Anettesbookshelf.dk
Bogen rørte mig, fordi jeg kunne genkende en hel del fra min egen opvækst. Forfatteren og jeg er næsten jævnaldrende, og jeg tror, det er et meget tidstypisk billede med forældre, der ikke viste særligt mange følelser over for deres børn (…) Følelser talte man ikke om – hvis noget var svært, var det bedst bare at glemme det og komme videre. Jeg tror, at mange, der er vokset op i den tid, kan genkende sig selv i Susanne. Vibeke Holm Andersen, Bogrummet.dk
Det er så fint et tidsbillede og jeg slugte bogen, der med omhyggelighed beskriver, hvordan det var (for nogle) og faktisk giver den lyst til at vide endnu mere, da den var medrivende og rørende. Tænker, at forfatteren sætter ord på noget, sin egen fortælling, men for andre ord, der er genkendelig og kan have en helende effekt. Susanne, Bogglæde
Bogen har en særlig følelsesmæssig klang, som på den gode måde kryber helt ind under huden og efterlader et aftryk der huskes. Bente, Goodreads
Det er en meget velskrevet bog, hvor man bliver ført ind i hovedpersonens, Susannes, indre følelser og tanker. Jeg kan varmt anbefale bogen. Pia, Goodreads
Tak for bogen og tak for dig. Jeg blev meget berørt. Den er særdeles velskrevet, og jeg følte nærmest, at jeg var med i den. Jeg kan genkende meget fra min egen barndom. En dysfunktionel familie. Den er virkelig krøbet ind under huden på mig. Det er helt utroligt, hvor meget man som barn kan udstå. Og afsnittet om spisevægring … jeg kunne mærke, hvordan min mave skreg af sult dengang … jeg var osse 17 år. Bogen kan virkelig anbefales.” Marianne, Goodreads
En helt igennem fantastisk bog. (…) den er virkelig en perle! (…) Jeg kan kun anbefale bogen. Den har på mange måder været en øjenåbner for mig at læse. Sikke en oplevelse! Sstrangereads